Forholdet mellem tro og viden. ³ < Forrige gruppe³Næste >

Naturvidenskab og tro (Type: meta-element)
Big Bang (Type: samtale)
Livets udvikling (Type: samtale, arbejdsmappe)
Atomet og billedtale (Type: læsning, tekst)
holografiske verdensbillede, det (Type: citat)
Astronomiske facts (Type: Facts)
Mennesket nedstammer fra aberne (Type: læsning, tekst)

.

.

Naturvidenskab og tro - [top]

Indhold: Samleelement om forholdet mellem naturvidenskab og tro. Krydshenvisninger her i materialet. Links til YouTube klip med 21 videnskabsmænd/kvinders forhold til sagen.

På www: Billedserie: 21 naturvidenskabsmænd; PEWs undersøgelse 2009 - USA Relationship.. (Wikipedia); Physicist and Christian (W.G.Pollard) Wikipedia; ; ;

Mål: Klæde underviseren på til en saglig diskussion af forholdet. Eventuelt kan videoen 21 videnskabsmænds/kvinder.. bruges direkte i undervisningen.

Hvordan:
Brug af videoen "21 videnskabsmønd/kvinder.. kræver hurtig simultantolkning, men rokker ved en mulig entydig fordom at naturvidenskab og tro er uforenelige.

Krydshenvisninger: Big Bang; Livets udvikling; Atomet og billedtale; holografiske verdensbillede, det; Astronomiske facts; Mennesket nedstammer fra aberne;

Big Bang - [top]

Indhold: indl. samtale om skabelse, om Gud, hvad var før, massen - eller Gud? Tekst: kort beskrivelse af The Big Bang.

Jens Martin Knudsen - de indledende spørgsmål: er livet selvorganiserende eller?
(Link til citat)

På www: Jens Martin Knudsen citat; ; ; ; ;

Hvordan:
Det er vigtigt at forholde sig til de fysiske facts uden naturligvis helt at glemme at forklaringer er teorier. (Dette kan bare ikke bruges som af "creationister" til at hævde alt mulig modsigelsesfuldt i stedet). En teori holder, indtil den på baggrund af nye facts eller nye tolkninger af facts modsiges overbevisende.
Det er også vigtigt at pege på at det i regelen ikke er naturvidenskabsmænd, der ikke kan finde plads til tro på Gud og skabelse. Jens Martin Knudsens indledningsspørgsmål er på ovennævnte www-sted er lige til at gå til - også den indledende foredragsstump. Holger Bech Nielsens på samme site er lidt vanskeligere.

Krydshenvisninger: Astronomiske facts; ; ; ; ; ;

Tekst:
Glasgow 1950
Universets tilblivelse diskuteres voldsomt. Flere og flere astrofysikere peger på at alle målinger tyder på at universet hele tiden udvider sig. Det er som om det eksploderer til alle sider - og at det blev til ved at denne eksplosion begyndte. Så vidt man kan måle sig til for ca. 15 milliarder år siden. En modstander, Fred Hoyle, kalder foragteligt teorien "Big Bang" - det navn er så ved at blive det alle bruger.
Forskerne siger at der selvfølgelig ikke er tale om eksplosion i traditionel forstand. Energibevægelser, der ligner dem vi ved finder sted i atomet, udviklede sig til en kosmisk eksplosion og alt stof i universet begyndte at udvide sig -og vores kendte univers bevæger sig stadig udad -de enkelte dele væk fra hinanden. Rum og tid begyndte at eksistere. Den populære forståelse af Big Bang som en eksplosion ud i tomheden er kun et billede på begivenheden. Men som teori, der forklarer de astronomiske målinger, som viser hvordan alt i universet bevæger sig fra hinanden i en ufattelig fart, har den vist sig holdbar. Derudover gør teorien temperaturfald i universet, baggrundsstrålingen og forekomsten af helium forståelig.

Livets udvikling - [top]

Indhold: Rids af livets udvikling - med urskiven som billede.

Mål: at anskueliggøre det enorme tidsrum - gerne fremkalde respekt for skabelsens vælde

Hvordan:
Gennemgås kort - kombineres evt. med Sl. 8 - hvad er et menneske at du tager dig af det? Spørgsmålet rejses: tilfældighed eller opretholdelse?
Eller man kan inddrage Guds spørgsmål til om skabelse - Kap 38ff i udvalg.

| Job 38, 1-ff Teksten | Sl. 8, 1-ff Teksten

Tekst:
Livets udvikling kan afbilledes i forhold til en urskive - sådan at hele livets udvikling svarer til l2 timer på uret. For over 2000 millioner år siden - kl. 0:00 - blev det allerførste liv til. Molekyler blev til encellede væsener. Først for ca. 600 millioner år siden (svarende til ca. kl. 9 på uret) begynder flercellet liv at udvikle sig - og mennesket optræder først i det sidste minut før 12 på uret - og de sidste 7000 års kendte historie indenfor en brøkdel af det sidste sekund.

Atomet og billedtale - [top]

Indhold: Omarbejdet Alain Aspect-citat. (Det uforandrede i Baggrundsstof).

På www: Wikipedia; ; ; ; ;

Mål: At åbne elevernes øjne for at det ikke bare er forståelse af Gud, som må formidles i billeder, men at verden er så underfuld/ kompleks at også fysikeren må bruge billedet som forståelsesredskab

Hvordan:
Man kan give en populær indføring i atomets opbygning og fysiske egenart, og, når vi når til elementarpartiklerne, den klassiske fysiks loves utilstrækkelighed til at forklare de iagttagne fænomener. En sådan indføring bliver afhængig af holdets niveau og ens egen formåen. Sammenligninger med marmorkugle på cindersbanen omkring en fodboldbane og så en fodbold i midten til at antyde forhold mellem elektron og kerne i atomet. Alt stof er / kan anskues som / væsentligst tomrum - eller energi - [eller ånd, hvis man tør tale med øst-inspirerede fysikere (Fritjof Capra), men det sidste er nok i overkanten af hvad, det giver mening at berøre].
Aspect-Citatet læses. Se Tekst. Graden af forståelse er ikke afgørende. En umiddelbar fornemmelse af overskridelse af erkendelsens grænser giver citatet i regelen de fleste. Fysiklærerens "Du skal ikke tro, du skal vide" diskuteres - relevant når man skal hælde svovlsyre i vand, ikke relevant som totaltydning.
Kan kombineres med Hul på det middelalderlige verdensbillede og Det bibelske verdensbillede og som billede på vores muligheder for at forstå og tale om Gud: Billeder af Gud 2 (NT).

Krydshenvisninger: Det middelalderlige verdensbillede, hul på..; I begyndelsen skabte .. 2; Billeder af Gud 2. (NT); Hvad betyder ordet tro; ; ;

Referencer:(s:169 i :Det udelelige Nørretranders, Tor (1985)

Bibel| 1 Kor. 13, 9-12 Teksten

Tekst:
Atomfysikeren Alain Aspect siger om det at forstå virkeligheden, når han arbejder med mekanikken i atomerne (den såkaldte kvante-mekanik):
"Jeg ved fra forsøg, at jeg ikke kan fortolke kvantemekanikken ud fra noget billede, der stammer fra den almindelige verden. Men jeg er alligvel nødt til at bruge almindelige kendte ting som billeder, når jeg skal forstå, hvad der sker. Men jeg har et advarselstegn: Jeg ved at billederne på et tidspunkt ikke virker mere. Billedet hører op, og det afgørende er, at jeg ved hvornår billedet ikke længere fungerer".

Side 169 i Det Udelelige. Tor Nørretranders. 1985. Omarbejdet let.

Baggrundsstof:
Alain Aspect: om nødvendigheden af brug af billeder - som dog hører op
(s 169 nnv) Bohrs billedforbud bundende i ydmyghed (s264)
S 169: "Jeg ved, at jeg ikke kan fortolke kvantemekanikken ud fra noget billede, der stammer fra den almindelige verden. Det viser Bells ulighed. Men jeg har min egen måde at arbejde på: jeg er normalt i stand til at lave et billede af kvantemekanikken, der bruger klassiske genstande som billeder. Men jeg har et advarselstegn: Jeg ved meget vel, at billederne på et tidspunkt ikke virker mere. Derfor er billedet ikke en egentlig fortolkning. Det hører op, og det afgørende er, at jeg ved hvornår billedet ikke længere fungerer".

DETUDELE.NRT s: - år: 0000

holografiske verdensbillede, det - [top]

Indhold: Beskrivelse af et holografiske verdensbillede.

Hvordan:
Kan især bruges til overvejelse for meget store elever/ voksne - og forudsætter næsten kendskab til hologrammer. Men genfortalt kan man godt formidle, at dele af naturvidenkaben nu når frem til nogle grænser for den sædvanlige erkendelse, som betyder at man griber til tolkningsbilleder, der nærmer sig religiøs måde at tale på. Se også atomet og billedtale. I nyreligiøse kredse har man været hurtigere til at indoptage tanker om et paradigmeskift op (altså et helt nyt mønster for erkendelsen).

Krydshenvisninger: Atomet og billedtale; ; ; ; ; ; 

Tekst:
Citat:
Menneskets sind er et hologram, som registrerer hele symfonier af kosmiske vibrationsbegivenheder. Karl Pribram, Itzak Bentov og flere med dem er i færd med at finde ud af, at sindet er et nervenet, som indkoder universets fulde indformationsmængde holografisk. En stjerne eksploderer, og sindet skælver. Ligesom en hvilken som helst kropscelle indkoder al den information, som kræves for en reproduktion af hele kroppen, således rekapitulerer et hvilket som helst sind alle kosmiske begivenheder. Det som kaldes ESP (extra sensory perception) og paranormale oplevelser, er kun måske udtryk for, at vi dykker ned i de tidløse dimensioner, som udgør vores sinds holografiske struktur. (Det holografiske verdensbillede s 132)
.. Selvet er mødested for evigheden og tidsligheden, det holografiske sind i den evolutionære krop. Hvert eneste nervesystem fortæller historien om Bethlehem. Den inkarnerede information fra kosmos er inkarneret i hver historisk krop. Et menneskevæsen er porten til det hinsidige. (s 133)
[010493]

Baggrundsstof:
Se også Karl Pribrams "lynslags-oplevelse": Måske er hele verden et hologram (s 25, Det holografiske Verdensbillede).

Astronomiske facts - [top]

Indhold: Facts om de umådelige afstande og mængder i universet

Mål: Realstof til underviseren

Hvordan:
Facts fortælles mere eller mindre en passent i undervisningen - ikke for at de skal huskes i detaljer, men for at give et billede af det, som næsten sprænger grænsen for, hvad vores bevidsthed kan kapere. Det understreges at Gud som skaber ikke er en lokal delmængde i et hjørne af univserset, men er større og hinsides det. Det at opridse universets faktiske vælde kan blive til anfægtelse, men vel også til dybere forståelse af at Gud må være transcendent, hinsides det vi kan måle og tælle.
Det kan være relevant at minde om atomets mikrokosmos og vanskeligheden ved at forstå også det.
Se eventuelt Atomet og billedtale
De astronomiske facts er nødvendige for at forstå tydningen som ligger i big bang-teorien. Se også arbejdsark (Skabelsestydninger til forskellige tider).
Henviser hertil: Guds Almagt
Uendelighedens rædsel

Krydshenvisninger: Atomet og billedtale; Big Bang; Guds almagt; Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel; ; ;

| Sl. 147, 4- Teksten

Tekst:
Universet er enormt. En af de klareste stjerner på himlen er Arcturus i stjernebilledet Bo”tes. Den er en af de nærmeste stjerner. Dens lys er kun 35 år om at nå til jorden. (Lysets hastighed: 300 000 km i sekundet - på et år tilbagelægger lyset 9 460 800 000 000 kilometer) I stjernebilledet Orion finder vi stjernen Rigel. Den er 900 lysår væk. Begge stjerner er en del af de ca. 100 milliarder stjerne som udgør vores galakse, som hedder Mælkevejen. Mælkevejen er så kun en ud af 100 milliarder andre galakser, som findes i det synlige univers. Umådeligt langt væk, på grænsen af det synlige har vi kvasaren med det charmerende navn: PKS2000-330. Den udsender en ufattelig mængde energi - og det lys, vi kan se, har været på vej i omkring 15 milliarder år - tre gange jordens levetid.
Kilde: Brian Jones. Astronomi for begyndere. Clausen Bøger, 1989.

Baggrundsstof:
Stoffet skal bruges som baggrundsstof - og fortælles for at gøre det klart at tro på Gud som skaber forholder sig til den virkelige verden - altså også den verden som vores videnskab har afdækket for os.
Guds almagt bliver let gjort for lille, hvis ikke vi skitserer, hvad vi nu véd om den skabte verden. At det uendelige kan være til anfægtelse er givet, men man kommer i hvert fald ikke om ved anfægtelsen ved at fornægte realiteterne.

Mennesket nedstammer fra aberne - [top]

Indhold: Ideer til diskussion af Darwins grundprincipper for livets udvikling - med kort avisartikelagtigt beskrivelse som indgår i arbejdsarket Skabelse - menneskets plads. Hele elementet kan også bare danne grundlag for samtale - især kombineret med I begyndelsen skabte..

Teologisk baggrundsstof: Darwinisme som ideologi og om modpolen creationisme.
På nettet: Kort rids af Darwins liv (engelsk).

På www: Charles Darwin's liv - engelsk; Ti Darwincitater om tro og naturvidenskab ; ; ; ;

Mål: At få eleverne til at overveje om immanente grundpricipper for livets tilblivelse og udvikling er "nok" til forståelse af livet i dets fulde kompleksitet. Skabe forståelse for at videnskabelige tilblivelsesforklaringer og skabelsestro ikke udelukker hinanden og ikke ligger på samme plan.

Hvordan:
Det er næsten et "must" at tage fat på spørgsmålet om Darwins udviklingslære. Mere eller mindre en passent. Der er altid nogen, der siger eller tænker: "bibelen passer ikke - vi nedstammer fra aberne...."- uanset niveau i uddannelse. Og undertiden finder medierne og enkelte "nyttige idioter" det interessant, at sætte en modsætning mellem skabelsestro og naturvidenskab.
Man må fortælle om hvordan Darwins fund har lært os noget faktisk om hvordan livet er blevet til. Rækkefølgen i opkomsten af arter, tidsperspektiv mm. Og spørgsmålet er så om det kan forklare livet i dets kompleksitet: Det at det overhovedet findes og at det har fået de former, vi nu kender.
Ved læsningen (eller genfortælling) af bibelens skabelsesberetningen, må man fortælle at der ikke er tale om en videnskabelig redegørelse, men om menneskers tolkning af spørgsmålet: hvorfor findes vi og det liv, vi er en del af? For at tydeliggøre det kan man arbejde med, hvilken baggrund skabelsesberetningen blev til på, og hvilken indflydelse denne baggrund kan have haft på, at beretningen fik sin form 1. Mos. 1. Se elementet I begyndelsen skabte.. som rummer første skabelsesberetning indsat tolkende rammefortælling.
Elemtentet kan forbindes med:
Livets udvikling (En grafisk fremstilling) -
To skabelsesfortællinger - om de to forskellige skabelsesfortællinger i hhv. kap. 1 og 2 i første Mosebog.

Krydshenvisninger: Verdens Tidende konceptet; Intelligent Design; I begyndelsen skabte ..; Livets udvikling; De to skabelsesberetninger i første mosebog; ;

| 1 Mos. 1, 1-31 Teksten

Tekst:
Mennesket stammer fra aberne!
London 1871
Charles Darwin påstår at mennesket nedstammer fra et pelsklædt dyr, som også orangutangen, chimpansen og gorillaen stammer fra. Den 62-årige videnskabsmand har tidligere forarget offentligheden, da han i 1859 udgav "Arternes oprindelse ved hjælp naturlige udvælgelse". Teorien om menneskets oprindelse er en kun en logisk konsekvens af hans tidligere meninger, som han baserede på samlinger af dyr, planter, forsteninger mm indsamlet på ekspeditioner verden over fra helt tilbage i 1830'rne. Ideen om den naturlige udvælgelse er, at det kun de bedst egnede i de enkelte arter, som overlever og får lov til at formere sig. At der udvikler sig forskellige arter skyldes tilfældige mutationer, som skaber nye individtyper, som bliver grundlag fornye arter - fordi de er bedre egnede end den type, de muterede fra. Mange er rystede over teorierne. De passer ikke med bibelens fortælling om skabelsen.
(Indgår i færdigt arbejdsark i konceptet Verdens Tidende

Baggrundsstof:
Ideologisk darwinisme udelukker Gud
"Jeg mener kun, at man kan have tillid til tanken om en transcendent skabergud, hvis man kan pege på træk ved naturen, hvor den viser ud over sig selv, og som principielt ikke kan forklares ud fra de to immanente, darwinistiske årsager..."
"...Maskinens formålsrettede virksomhed peger ud over den selv til det menneskelige intellekt, der har skabt den.
På samme måde peger organismernes selvregulerende helheder ud over sig selv til en transcendent, intelligent årsag, der har skabt disse formålsrettede helheder. Sådanne helheders opståen kan umuligt forklares ud fra darwinismens to mekaniske, uintelligente årsager, naturlig udvælgelse og tilfældigheden. Disse helheder kan umuligt opstå ved gradvis modifikation, som darwinismen mener, fordi mangelen på blot en lille del i helheden eller en lille unøjagtighed i delenes funktion forhindrer systemet i overhovedet at virke. Mangler tændrøret, eller er ventilerne utætte, virker motoren slet ikke, og den overlever ikke.
Jakob Wolf - Kristeligt Dagblad 29. oktober 2002 (Net-udgaven) Resten af artiklen (WWW)

Verden skabt med alder
Knud Ochsner fortæller i artiklen "Omphalos - striden om skabelsen" om bl. a. P.H. Gosse forsøg 1857 i bogen "Omphalos" på at forene videnskaben og en bogstavelig opfattelse af 1. Mosebogs første kapitel. Adam blev skabt i sin bedste alder, men havde, skønt han aldrig havde ligget i moders liv, en navle (omphalos) - ligesom den første flodhest blev skabt med de nedslidte tænder, hvis slitage er forudsætning for at den kan leve.
Verden blev skabt med alder - og kan Adam forsynes med navle, kan universet på de seks skabelsesdage vel lige så godt forsynes med 14 milliarder års historie.
Darwins "Arternes Oprindelse" udkom to år efter P.H. Gosses værk og "Omphalos" blev i følge K.O. stort set glemt. Dog kan man stadig (1984, Edgar Andrews: Livet blev til) støde på denne form for argumentation.
Præsteforeningens Blad 2002, s. 958 f