2. s. i advent b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. . 25, 1-13 - Lignelsen om de ti brudepiger

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Jeg vil anbefale at man under "Til eksegesen" klikker på link til billedet der (men i øvrigt er der mest eksegese under "Citater"). På den norske parallel er der også materiale. I grunden er siden et eldorado af tolkningsmuligheder - og det er nødvendigt. Jeg medtager både højrefløj og venstrefløj fra Moe og Christensen over en Riis m.fl. til norske Vibeke Aas.
Der kan skitseres 5 hovedvinkler. (Der findes sikkert flere):
1. Lignelsen burde hedde den onde brudgom og er negativ illustration af Jesu spørgsmål, hvem er den gode tjener helt parallelt med de to omgivende lignelser. Vibeke Bergsjø Aas. Om det er en holdbar eksegese er vel tvivlsomt. Brugte Jesus den slags negative lignelser? Men tolkningen svarer godt til den stemning vi gribes af, når vi hører den - hvis vi ikke er 100% sikre på at høre til de kloge - og dertil ligeglade med de andre. Se billedet på "Aktuelle søndags tekster". Et maleri af Charles Ricketts har den stemning: Alle 10 synes at være ulykkelige.
2. Den fortæller om folkenes mulige reaktion på Messias, Israels frelser Philip Culbertson,
3. Den er det indiskutable stærke billede på at nogle går fortabt andre bliver frelst afhængigt af ordenlighed og beredthed. Christensen.
4. De dumme er dumme fordi de lytter til de kloge, som Eva til slangen de skulle fortrøstningsfuldt været gået sammen med de kloge (Jfr Johs Åb. , hvor Herren selv skal være deres lys, som søger ham). Weber-Bolz, gadepræst - New York (kun på norske parallellen, prædikenreferat + link til YouTube)
5. Der står ikke noget om evig fortabelse. Brylluppet er billedet på Guds Riges mulige nærvær i (et hvert) næste nu med partielle opfyldelser af det som, det evige Guds Rige er. Den som ikke hele tiden er opladt i sindet til dette næste nu får ikke del i det uanset falden i søvn eller ej. Men det udelukker jo ikke noget i fremtiden eller i evigheden. (Redaktøren og muligvis mainstream).
Nyt 2023 - Birgitte Bechs fine indgang til teksten. Se nedenfor.

Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: 2p> Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Sandt at sige har bevidstheden gennem tiden svælget ikke så lidt i skellet mellem de rigtige og forkerte - en billedsøgning kan hurtigt bekræfte det. Her bare ét link til et billede, hvor en af de kloge tydeligt nok siger "bare ærgerligt, du" til en fortvivlet medsøster. Se billedet.. Det er ikke lignelsens pointe (Se eventuelt nedenstående teologiske outline i en skitse til en prædiken).

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 25

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Vigtigst for evangelisten er ikke opfordringen til årvågenhed, men understregningen af forskellen mellem dem der opfører sig ordentligt og dem der ikke gør det.. hans yndlingstema: løn og straf.. Mattæus er også den eneste evangelist der meddeler at "på dommedag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord de har talt" (12,36) og frikendes eller fordømmes.. Dette fremtidsperspektiv står i kras modsætning til Jesu tale om Gudsriget i øvrigt. Men stemmer overens med fremtidssynet i samtidige apokalypser. Villy Sørensen: Jesus og Kristus. s. 146 -

Vibeke Bergsjø Aas: (Ref. ksf - opslag på Facebook, Det norske Prekeskap - bragt med tilladelse) Det er mulig å se dette som en del av et større fortellingskompleks. Jesus snakker om dommen, og han spør i Matt. 24,45: Hvem er da en tro og klok tjener? Jo, han som tar seg av de andre tjenerne. Så kommer han med tre eksempler på en dårlig tjener: 1) Tjeneren som begynner å slå de andre tjenerne, 2) Brudgommen som stenger ute de fem brudepikene som kom for sent, og 3) Mannen som kastet slaven sin [han med den ene talent] ut i mørket der de gråter og skjærer tenner. Disse tre fortellingene beskriver hvor brutal verden og livet er. Så fortsetter han: MEN når Menneskesønnen kommer i sin herlighet... og så får vi fortellingen om dommen med sauene og geitene, som handler om at vi ikke skal dømmes etter om vi var kloke, smarte, om vi hadde olje på lampen eller om vi gravde ned talentene våre, men om vi viste barmhjertighet.
Anbefaler alle å lese Matt. 24 og 25 i sammenheng, med nye øyne, hvor Jesus verken er brudgom eller slaveeier, men den som skal dømme dem som stengte de små ute og kastet de forsvarsløse ut i mørket.

En synoptisk læsning af fortællekomplekset Mt. 24,45-25,30. Læst i forhold til Aas tolkning ovenfor.
Matthæus er alene om lignelsen om den dårlige tjener 24,48-51 (der er modbilledet på den gode tjener i v 45-46). Han er også alene om de ti brudejomfruer. (den onde brudgom - modbillede nr 2) Lukas har i mindre elaboreret form lignelsen den onde kapitalist - modbillede nr 3). Matthæus er alene om Verdensdommen (som vel egentlig burde være 'gefundenes fressen' for Lukas, så han har nok ikke kendt den). Komplekset understøtter i øvrigt Villy Sørensen (også ovenfor): Det er Matthæus der især udfolder temaet løn og evig straf.
Har Aas ret i den sympatiske læsning, at de tre lignelser før verdensdommen oprindeligt er kendte jødiske eksempelhistorier, som Jesus har vendt til at illustrere hvem der er dårlige forvaltere af Guds rige? Og hvor Guds rige er det modsatte af chefens mishandling af ansatte, af mobbesituationen i brudejomfruflokken og af investeringskonkurrencesamfundet?
Det er så vanskeligt ikke at læse dem sådan at Mattæus har brugt dem stort set som de så har været tænkt i deres oprindelige moraliserende form - og at han lader Jesus mene det på samme måde.
Men Aas læsning er jo sympatisk. 1) Fordi den stiller den gode tjener v 45 i relief og han får dårlige forvaltere som modbilleder. 2) Fordi den mere sædvanlige læsning rammes af ovenstående iagttagelse af Villy Sørensen, at den er i kras modstætning til Jesu forkyndelse i øvrigt, men vældig i overensstemmelse med den samtidige jødiske apokalyptik.
Sagt på moderne: Jesus er alt i alt mere "woke" end i en hel del af Mattæus' måde at fortælle på, men man må så også sige at Verdensdommen trækker i en anden retning.
Undertegnede ser problematikken sådan. Jeg har ikke haft tid til at tjekke om der for eksempel findes jødiske udgaver af lignelserne, som ikke bare kan tænkes at være spejlinger af Mattæus, men have ældre rødder. Alles indspil er velkomne. Jeg arbejder videre med sagen. Kristen Skriver Frandsen.

Et lidt tilfældigt fund:Hvor er bruden? Lignelsen uforståelig for de samtidige jøder (uden underforstået brud - og i øvrigt: brudgommen skulle aldrig gå til brudepigernes rom). At Israel skulle være Herrens brud var en kendt tanke (Es. 54,5-6 og Hos. 2,16-19). Uomskårne, ikke-jøder kunne så tænkes at være hjælpende brudepiger, for bruden, hvis de var fuldt forberedt på det - kun de, der var, kom med til festen. - få kristne er teologisk indstillet på den ydmyghed at skulle være velforberedte brudepiger for Israel, Herrens brud. The pharisaic Jesus and his gospel parables.Dr. Philip Culbertson, rector of Christ Episcopal Church in Oberlin, Ohio. (1985)

[201/adv2-b ]

Religionspædagogiske noter:Indgår i arbejdsark om Adventstidens tekster, 2. tekstrække. Billedet fra græsk-ortodoks hjemmeside [Se her]. - Vi arbejder med kirkeåret Advent B - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 2. s. i advent - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Roulund, Peder Kjærsgaard
Barmhjertighed og olie hænger sammen. At være barmhjertig hedder på græsk "Eleeå", mens olie hedder "Elaion", og en dag hvor man skynder sig../..de kloge unge kvinder har altså masser af olie; masser af barmhjertighed at diske op med den dag, da tiden slutter, mens de dumme unge kvinder ikke har omsat kærligheden fra Gud i gode handlinger overfor andre mennesker../..[Lignelsen fastholder på at vi ikke kan løses fra vort ansvar for at give barmhjertighed videre] .. Fortællingen om Peter, der benægter sit kendskab til Jesus, kan vi bruge til at give os håb.
Håb om redning for os i de stunder, hvor vi føler os som en ung kvinde, der ved tidens ende og dommedag, hverken har olie eller barmhjertighed at vise frem. [2023] Se mere

Riis, Ricardt,
Dommedagstanken er i sig selv en myte, dvs en fortælling om noget helt ukontrollabelt, der siger os noget om, hvordan tilværelsen er indrettet. Er det den jødiske dommedagstanke, der er tale om, er det loven, der står i centrum. Gud har givet os en lov, hvad enten man nu tænker på toraen eller moralloven, og holder vi os dens regler efterrettelig, opnår vi frikendelse på dommens dag, hvorimod vi, hvis vi overtræder dens bestemmelser, går ind i fortabelsen.
Men nej, siger Jesus, sådan er tilværelsen ikke indrettet; det er ikke det, det drejer sig om. Du opnår ikke, at livet fuldbyrdes for dig, hvis du retter dig efter de moralske regler. Det, det drejer sig om, er i stedet, at du er opmærksom på de forhold til andre mennesker, du står i, .. [2009] Se mere

Møller, Otto
Det er Olien, der gjør den store Forskjel mellem dem ... Selve Livsnerven i vor Christendom, det, som staar i vor Magt og som vi skal møde med, er Trang til Forløsning...hvad den ene umuligt kan meddele den anden, det er Trangen til Frelse; den maa enhver selv møde med.. [1884] Se mere

Moe, Carl (1848-1927)
Hvis forbindelsen brister helt, går lyset ud. Det vil ske, når der kommer smuds i røret, en eller anden uren, syndig lyst. Eller når luften bliver tung ved omgang med verden og dens selskabsliv, fornøjelser og forfængelighed. Det er umuligt at synde og så dog have sit lys brændende. Det vil altid gå, som det gik med de fem dårlige jomfruer. Lyset går ud. [0000] Se mere

Klinting, Georg
Nej, at våge betyder at være rede til at møde det menneske, der krydser mit spor. Det menneske, der bliver min næste. For skjult i min næste er Gud til stede...når nogen banker på min dør, eller når jeg møder et menneske, så er det bare om at have tid. De kloge brudejomfruer - for nu at gå ind i lignelsens univers - havde tid. De havde tid til at være på pletten, da det gjaldt. De tåbelige jomfruer havde ikke tid. De havde travlt med at handle ind, fordi de ikke havde olie nok til deres lamper. Så de var ikke til stede, da det gjaldt. [0000] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
En teologisk out-line fra 1995 set fra 2013.
"At lignelsen ikke er fortalt for at skræmme, men for at give mod til at leve hengivet til livet/Gud i eksistensens "sluppet endnu ikke grebet" vil stadig være hovedsagen." [1995] Se mere

Christensen, Jens Ole
Fra artiklen "Ingen kattelem. Hvordan vil I prædike uden om teksten på søndag?".
De fleste prædiketekster stritter i flere forskellige retninger, og der er som regel et andet tema end frelse og fortabelse, man kan hage sig fast i. Anden søndag i advent efter anden tekstrække er der ingen kattelem. Hvis man overhovedet vil prædike over teksten, så må man prædike om den evige frelse og fortabelse. Så smertefuldt og ubehageligt det end kan være. [2009] Se mere

Bech, Birgitte
[Med afsæt i hvordan vi digitalt formidler billeder af den nys smykkede adventkrans, og røber glæden ved mysteriet] .."Vi kan åbne os for mysteriet og erfare, hvordan forventningens glæde allerede melder sig med kraft: at glæden forlods lister sig ind i hjertet og åbner det for den tro, det håb og den kærlighed, som vi kalder Kristus. Glæden tilskynder os til at pynte op og nynne, til at udvise lidt mere empati og betænksomhed i nære og fjerne relationer, ja tilmed give afkald på noget af vores overforbrug for at dele med flere. - På flere niveauer har vi en flamme at værne." .. [vi er nok både kloge og dumme ..] - billedet er et overordenligt yndigt af Agnes Schmidt, tidligere altertavle i Vrå Kirke. Udsnit, fuld størrelse via linket. [2023] Se mere

Aas, Vibeke Bergsjø
Denne lignelsen er grensesprengende! For Jesus sier at Himmelriket kan sammenlignes med ti jomfruer. Ikke en bryllupsfest, eller fem kloke jomfruer. Nei, han sier: Himmelriket kan sammenlignes med ti jomfruer som ventet på brudgommen. Han tar en fortelling som de kjenner, fortellingen om de ti jomfruene, hvor moralen er at du skal være smart og egoistisk, og så sier han at Himmelriket er annerledes! Dommen i vår verden er ubarmhjertig. Det er urettferdig hvordan evner og rikdom er fordelt. Noen slipper inn, og noen stenges ute. Men Himmelriket er annerledes. I Himmelriket er det ikke innenfor eller utenfor. Himmelriket kan lignes med alle de ti jomfruene. Det er hos de fem der inne på festen, og hos de fem som står utenfor i mørket. [2018] Se mere