Sidste søndag i kirkeåret a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. . 25, 31-46 - Verdensdommen

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Redaktøren: Vi har det ikke udenvidere godt med dommen - forståelig nok i en kærlighedens, forsoningens, tilgivelsens og nådens tro, som kristendommen i sin kerne er. Men Jesus taler dom - over alt det, som står kernen imod, systemer, strukturer og enkeltmennesker. Og han bruger apokalyptikkens billedmappe til at råbe det til samtiden i megafon. At det er værd at nærlæse ordene er tolkningerne her på siden vidnesbyrd om. Først og fremmest betyder evig ikke nødvendigvis uendelig tid, men afgørende tid. Pine og straf kan/skal ofte oversættes med beskæring eller forstås som renselse.
Det er nogle gange sjælesørgerisk vigtigt at tage angsten for fortabelse op. Men for sandheds skyld er det nok også vigtigt at tage op, at noget - ikke så lidt? - falder under dom - og der er noget man ikke ønsker skal med hinsides dette liv, både hos en selv og i den verden der er vores i det hele taget. Gedebukkeånden dømmes i hver eneste af os, og vi rammes af dom (alvorlig kritik), når vi ikke gøre vores for ikke at lade den herske. Og at kalde det "gedebukkeånden" vel for afsvækket: Det er den sataniske ånd, som hersker og ligger bag, og som betinger krige og vold.
Lars Sandbeck vil mange vide arbejder dybtgående med spørgsmålet om frelse og fortabelse. TdU citerer 10. punkts oversigt - one-liners - med link til den underliggende tekst [Se under Prædikener, vejledinger og andre fortolkninger]
På norske parallelside henviser jeg til et Karl Barth-citat, som også findes på denne side, og jeg skriver dér: "Nytt er sitat under av Karl Barth. Hans ord er et kall til selvransakelse i forhold til det fine vi holder på med teologi, prekenveiledning, konserter, teater, osv. Dukker naturlig opp når verdens nød og elendighet i særlig grad trykker seg inn på oss. La det være en anfektelse for hver og en av oss.. Fantasien rekker ikke alltid til å finne sin Albert Schweitzer-plass i verden. Men be, protestere, bruke forstand på å forstå politiske sammenhenger, sende penger, kan man alltid ta fatt på".

Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: 2p> Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Værd at læse: Johannes Aakjær Steenbuchs prædikenrefleksion over teksten. Bl.a. for dens advarsel om en individcentreret forståelse og for dens refleksion over forholdet mellem tro og gerning. På en afbalanceret måde altsammen sat i forhold til flygtningesituationen i Europa. Læs her.

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 25

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Johannes Aakjær Steenbuch i "Guds rige er anarki"
.... det tyder på, at lignelsen om fårene og gederne ikke så meget handler om individuel moral og etik, som den handler om sociale forhold, kulturer og politiske systemer. Det, der dømmes ude, "gederne", er de systemer og kulturer, der mishandler de svage, de fattige og de udstødte. Sådan har menneskeskabte samfund i større eller mindre grad altid været, men den går ikke længere. Dem, der har del i gudsriget her og nu, er dem, der i solidaritet med de svageste har fællesskab med Jesus og hans kirke på jorden, mens straf skal falde over dem, der mishandler og vanrøgter samfundets svage. At der i grundteksten tales om "tugt for en tidsalder" (Matt 25,46) snarere end om "evig straf" muliggør den læsning, at samfund, kulturer og politiske systemer, der institutionaliserer ulighed og herredømme, møder deres endeligt i "ilden", men at de konkrete mennesker, der udgør folkeslagene, i sidste ende går fri, når de lutrede sættes fri fra den uretfærdighed de har taget del i.
Citater fra "Den svære gæstfrihed.. (Også Steenbuch). -

Aionios (og substantivet aion) betyder stort set aldrig "evig" eller "uden ende" (de græske ord for endeløs tid eller evighed er aidios og ateleutos), men snarere en "tidsalder", "epoke" o.lign., og eftersom kolasis ikke betyder en ren gengældelsesstraf, men derimod en straf/disciplinering med et opdragende sigte, kan man af lingvistiske grunde at anfægte de traditionelle oversættelser. David Bentley Hart oversætter (2017):"And these will go to the chastening [tugtelse] of that Age, but the just to the life of that Age." (Tak til Lars Sandbeck, facebookopslag).

Karl Barth beskriver den kaotiske, truede tilstanden i verden .. anno 1968/73, og kommer så til et tilsynelatende fredelig territorium, teologi].. her, på teologiens område, finner vi litegrann avmytologisering i Marburg og litegrann Kirchliche Dogmatik i Basel. Her er gjenoppdagelsen av den "historiske" Jesus og den glorverdige nyoppdagelsen av en "Gud over Gud". Her er drøftinger om dåp og nattverd, om lov og evangelium, kerygma og mytos, om Romerbrevets 13 kapitel og arven fra Dietrich Bonhoeffer, og her er også ekumeniske samtaler, Ingenting av alt dette skal man bagatellisere eller tale nedsettende om. Mange edle menneskers svette er utvilsomt ikke utgytt forgjeves på alt dette. Men Kyrie eleison! hvilket forhold har det egentlig til det som samtidig skjedde der? Kan ikke teologi være en luksusbeskjeftigelse? Kan vi ikke bruke den til å flykte fra den levende Gud? Kan det ikke være at en problematisk teolog som Albert Schweitzer stadig sett ut fra teologiens gjenstand [ red: dvs Gud!] valgte den bedre del? Og sammen med ham de første og beste som der og da uten teologisk refleksjon forsøkte å lege sår, mette de sultende, gi de tørste noe å drikke og skaffe foreldreløse et hjem? Kjennetegner det ikke all teologi når man ser den i skyggen fra verdens nød (og også kirkens nød i verden) at den har for god tid? ser den ikke forløsningen i møte med en merkverdig makelighet? .. s. 116 i Innføring i evangelisk teologi (1976)

Birgitte Bech. Kirkekunst:Er kristendommens inderste og smukkeste mysterium ikke Guds uadskillelighed fra mennesket? Inkarnationen, at Gud blev menneske, betød ikke bare, at Gud gennem et kort årrække i historien blev ét menneske blandt utallige ikke-guddommelige mennesker. Det betyder det dybere, at Gud i alle menneskers indbyrdes møder er til stede som kærlighedens perspektiv.. [en diskussion af protestantismens fattigdom på billeder af omsorgen] men så netop præsentation af Jais Nielsens (1885-1961) store fresko fra 1935 med eksplicitte citater fra Mt. 25. og barmhjertighedsgerninger som motiv. Se mere her.

[179/s-sik-a ]

Religionspædagogiske noter:Tolstois fortælling Adjevits - den gamle skomager: Link nedenfor. Links til Læsestof om apokatastasis og universalisme. - Adjevitch (Den gamle skomager) - Kristus som dommer - Frelse - apokatastasis - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Sidste søndag i kirkeåret - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Tengnagel, Susanne Fabritius de
Han, som kender os til bunds, og som elsker os med en kærlighed, vi aldrig kan se til bunds i, han har magt til at dømme os efter kærlighedens gerninger. Ikke de store heltebedrifter og ikke mirakler, som mennesker strømmer til, men det barmhjertige sindelag, som per refleks giver sig udslag i handling, uden at venstre hånd ved, hvad den højre gør. [1988] Se mere

Skovsgaard, Steen
Lad det da være vores frimodighed og glæde og ubekymrethed når nogle taler om dommedag og vi selv tænker på hvordan det dog skal gå: Gud har selv i Jesus lagt sig imellem. Han tilgiver os, lægger det til som mangler i vægtskålen.
Men kan det hele så ikke være lige meget??
Jo, hvad dommedag angår så skal vi i hvert fald ikke bruge kræfter på at tænke på den. Vi er frie - helt frie - til at tjene. [0000] Se mere amen

Sandbeck, Lars
"Lille teologisk vejledning til fortolkning af domsteksterne i Det Nye Testamente" Følg linket, læs. Her er det kun overskrifter:
1. Dommen udgør en del af evangeliet (det glædelige budskab)
2. Det er Kristus og ingen andre ... der skal dømme os.
3. Dommens karakter må afspejle Guds væsen som fuldkommen og grænseløs kærlighed
4. Kærlighedens dom sigter altid mod genoprettelse og helbredelse og kender intet til gengældelse.
5. Dommen markerer det sidste led i Guds opgør med synden og det onde
6. Dom betyder diagnose og behandling, ikke juridisk domsfældelse og strafudmåling
7. Gud straffer ingen. Den dømte får ikke en straf, men bliver i mødet med Kristus oplyst og gennemlyst
8. "Den kommende verdens/tidsalders ild" .. er i Det Nye Testamente rensende
9. Som en del af dommen, skal vi "hver for sig aflægge regnskab over for Gud" [MUS-samtale!]
10. Måske vil udgangen af dommen være dobbelt. Men det vil den i så fald kun være midlertidigt. [2023] Se mere

Nejsum, Peter
Efterfølgelse, som det kaldes, består ikke i at se Kristus i dig selv - og tro du skal yde det offer han gjorde - men at se Kristus i andre. For: Det som I gør mod disse mine mindste, har I gjort imod mig, siger han. Det er altså ikke gerningerne i sig selv - for de kommer jo uden man ved af det - men det som sætter dem i gang. Og derfor er alt hvad du behøver gøre, at stole på, at han ser dig som en af disse små, med al den kærlighed han har, i tillid til, at du vil se andre med samme øjne. Amen. [2110] Se mere

Kjærsig, Anders
Fortællingen om Menneskesønnen, der skal komme i al sin herlighed, virker på samme måde. Den giver os en retning i tiden, så vi kan handle i den verden, som er her nu. Engang skal vi sidde til bords i Guds rige. Lad os foregribe det ved at dække bord for hinanden. Det er kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. [0000] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
[Afsæt i Science-fiction novelles fremstilling af fremtidens menneskes bobletilværelse].. Var deres uvidenhed lykkelig? Man kan undertiden mene, det er bedst at leve i lykkelig uvidenhed. I hvert fald mindst besværligt. At man bedst bevarer sin tryghedsboble intakt, hvis man lærer at overse medmenneskets sult, indelukkethed, udsatte nøgenhed. Sulten, nøgenheden, fængslet kan både forstås helt konkret, og i mere overført forstand. Det er ikke så afgørende her.
Det afgørende er at dommen, mødet med Gud finder sted, midt i vores liv og i vores handlinger. Er det bedst at være i uvidenhed om det? [0000] Se mere

Bech, Birgitte
Ansigtet som befaling og bøn
.."Verdensdommen" rejser en lodret akse over den kristnes liv: Lignelsens åbning er mytisk med Menneskesønnen omgivet af engle i evig, himmelsk herlighed. Fra det høje gennemlyses vi af en dom over vores liv, som vi ikke kan skjule os for. Vi kender denne dom som samvittighedens dom i vores egen eftertanke".
Billede: Kristusansigt af Niels Helledie. "Her gælder det et ansigt, som er et Kristusansigt uden ydre skønhed og samtidig et medmenneskes ansigt med et uafrysteligt blik. I figurens bryst har Helledie placeret et håndtag, som jeg gerne vil tolke som en indgang til den guddommelige kærlighed, der er vores håb." [2023] Se mere