1. s. i advent a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. , 21- 1 - Indtoget i Jerusalem

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Af og til tolkes indtoget i prædikener som en narrekonges indtog. Det kan hævdes kristologisk, men det kan helt sikkert også diskuteres om det er kongenialt med evangeliets fortælling. Der er forskellige vinkler på det spørgsmål.

Andre versioner af teksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Biblegateway (åbner på Lutherbibel 1545, andet kan vælges) -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret ved mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1: Mellem forudsigelse af lidelse og 2. at adventstiden begynder med en markant påsketekst kan man ikk

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [http://www.prekenhjelp.net/Hjemmeside/Advent,%20I/1%20sondag. htm]

Lectionary Greek

Til eksegesen: [Se under religionspædagogiske noter og klik videre for at læse om æsler versus heste i GT og æsler som guderidedyr generelt]
Redaktøren her har været tiltalt af modsigelsen af alt for megen vægt lagt på ydmygheden, som undertiden ligefrem har gjort Kristus til en narrekonge. Meget fordi næste skridt meget vel kan være at i Kristus abdicerede Gud fra at være Gud. Men jeg noterer mig at for Luther er dementien af kongeværdighed i sædvanlig forstand grund til at kunne forstå, at det er tro der frelser: "Dette billede, som viser os troens væsen, skal vi først og fremmest lægge mærke til og huske. For ligesom troens genstand her for fornuften og vores natur er helt meningsløst og tåbelig, sådan er det med alle andre trosartikler. Der ville jo ikke være tale om tro, hvis man klart og tydeligt kunne se det, som troen griber og ordene forkynder." Se link til hele Luthers prædiken nedenfor.

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 21

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

God's Street Theatre Comes to Jerusalem - N.T. Wright: Some have speculated that there was another bit of street theatre going on at the same time on the other side of town. Pontius Pilate, the Roman governor, normally lived in Caesarea-by-the-Sea, with its temple to the divinized Emperor Augustus. But, for the great festivals, Pilate would come up to Jerusalem to prevent trouble. He would arrive, from the west, on a military horse with an armed escort.
We don't know if Jesus timed his own mini-play, coming in from the east, to coincide with Pilate's triumphant arrival, but people may have linked the two and would be asking themselves: Which story do we belong to? Which king do we belong to? Which is the reality, and which is the parody? Bragt på ABC-News 2015. [ksf 22: Teaterbilledet er måske også farligt, association til narrespil bliver for nemt? To demonstrationer i stedet for: Magtdemonstrationen på verdens vis fra vest, metal og isenkram, fra øst værdig "blød" demonstration, palmegrene, omkring hovedpersonen vished om sejr indefra og i sidste ende. -

In Classical Greek praus [92: sagtmodig] was used to describe tame or gentle animals (an unbroken colt was useless), a soothing medicine (medicine that was too strong would harm rather than cure), a mild or soft word (cf Pr 15:1), a gentle voice (emotion out of control would destroy and tear down) or a gentle breeze (wind out of control would bring destruction). Se her
Praus oversættes i 2020 med ydmyg, svarer dermed til den norske og svenske. De engelske, jeg har set, bruger "gentle". Sagtmodig - går solidt tilbage i oversættelseshistorien - er vel inspireret af Luther-oversættelsens "sanftmutig". Det er en glidning i forhold til det tyske, som netop nærmest betyder "gentle" eller "mild", mens "sagtmodig" overvejende har/får betydningen "stille, uden protest". Da er det billedligt talt ikke en løve, men et offerlam, det ridder æslerne. (jfr nedenfor) -ksf

Johannes Aakjær Steenbuch : [Jesus har netop afvist Zebedeussønnernes ønske om magt med at det blandt hans følgere ikke skal være som med denne verdens herskere (Mt. 20,20-28)] "Da Jesus efterfølgende rider ind i Jerusalem, sker det ikke på en høj hest, men på et æsel (Matt 21,1-11). Den symbolske betydning er klar nok. Jesus er Guds søn, men også menneske på en sådan måde, at han i sin menneskelighed intet forsøg gør på at hæve sig over andre mennesker. Jesus giver afkald på magt for i stedet at tage "en tjeners skikkelse på" og blive "mennesker lig", som det hedder i Filipperbrevet. s 61 i Guds Rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt.

Niels Henrik Gregersen[Den ene etiske grundtanke er næstekærligheden.] "Den anden etiske grundtanke består i det, som nytestamentleren Gerd Theissen har kaldt "statusafkaldets grundværdi" ... Jesu beskrives af Matthæus som den ydmyge og sagtmodige, da han rider ind i Jerusalem på et æsel, "et trækdyrs føl" (Matt 21,1-11)"...[ Ydmyge sig som et barn (Matt 18,4-5)... Den ydmyge ophøjes, og omvendt.... (Matt. 23,11-12; Luk 14,11 og 18,14; 2 Kor 11,7; Jak 4,10)].
"På latin og engelsk hedder ydmyghed hhv. humilitas og humility, og ordet er meget karakteristisk afledt af humus, der betyder jord. At være ydmyg betyder at kende sin jordiske begrænsning. Men det er netop det jordiske og lave, som Gud har udvalgt og dermed nedbrudt statushierarkierne." jfr også Marias lovsang (Luk 1,51-52). s. 101 i Ind i Fællesskabet.

Juda er en løveunge,
fra rov er du vendt hjem, min søn;
som en løve har han lagt sig til hvile,
som en hunløve, hvem tør vække ham?
Scepteret viger ikke fra Juda,
staven ikke fra hans fødder,
til der kommer en hersker,
ham skal folkene adlyde.
Han binder sit æsel til vinstokken,
sit æselføl til vinranken;
han vasker sin klædning i vin,
sin dragt i drueblod.
1 mos 49,9-11.

[100/adv1-a ]

Religionspædagogiske noter:Det er et værdighedstegn, at Jesus rider ind på et æsel. Som profeten havde spået. Sådan kommer fredskongen til sin by. Så stor er hans styrke, så effektivt er fjenden nedkæmpet, at han kan lade stridshingstene blive i baglandet. Det hedder at han er sagtmodig. Det er en diskutabel oversættelse af "praus" på græsk, for hvad er "sagtmodig"? "Blid, mild, tam" er de almindeligste betydninger, men måske meningen er "hengiven" - til Gud og til sin opgave - næsten at forstå som "målrettet". Eventuelt tam som i "tæmmet unghest". Det ser i flere sammenhænge ud som styrke er en underforstået medbetydning af ordet.
(Vil man tage op en sammenligning med ordet "muslim," som betyder hengiven/underkastet, vil det nok være til diskussion! - men det holder et stykke). Link til Giottos, Chagalls og Skovgaards billeder - samt yderligere facts. - Indtoget i Jerusalem - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 1. s. i advent - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Arendt, Niels Henrik
Men historien om Jesu indtog fortæller, at Jesus er kongen, som Gud ville sende. Det er ikke bare Jesus, der gør det for dårligt - det, der sker, sker på den måde, som Gud har tænkt sig. Skuffelsen er fra Gud. Folk har gået og ventet på en vældig konge, og så giver Gud dem Jesus. Jesus er "skuffelsen fra Gud". Det, Gud giver, er ikke, hvad folk venter. Gud gør ikke, hvad menneskene venter, han skal gøre for dem. Og da han giver menneskene Jesus, skuffer han dem mere end nogen sinde.
Men i dag forkyndes det for os, at i denne skuffelse ligger det bedste gemt. [2010] Se mere

Bech, Birgitte
Vi må erkende, at Messias' komme aldrig har været ensbetydende med opfyldelse af alle vore egne, menneskelige ønsker, ligesom jødernes forventning til en politisk Messias som bekendt ikke blev indfriet. Men hans godhed vil lyse os frem. Glædelig advent!
Så længe der er skabt kirkekunst, har Messias' indtog i Jerusalem været et yndet motiv.. Denne gang falder valget på en af Roskilde Domkirkes uimodståelige kannikestole fra 1420, skåret af en lokal kunstner (Foto Claus Jensen) [2022] Se mere

Christensen, Johannes H.
Næstekærlighed som menneskeforagt
For ikke at fanges i den fælde, nemlig at bruge det gode som påskud for det onde, bruge næstekærligheden som påskud for egenkærligheden - for ikke at fanges i den fælde, traf Jesus to valg.
For det første: Han handlede altid konkret... For det andet: Jesus benytter sig altid af den indirekte tilkendegivelse. Han skjuler sig bag sin modsætning. Han er den almægtige Gud selv, himlens og jordens skaber, det skabende ord, som kaldte det hele univers frem af intet. Men han optræder.. [1985] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
"Løft jeres hoveder, rejs jer I ældgamle. I alle aldre! Amen" Sådan slutter prædikenen - følg bevægelsen over et signalement af menneskets eksistentielle, kulturelle og politiske træthed, i de gamle portes billede, til hævdelsen af nødvendigheden i at åbne sig for Herren, i en trinitarisk udgave, [1988] Se mere

Luther, Martin
Klip fra den 21 sider! lange prædiken
Evangeliet kan altså kendes på, at det først lærer troen og derefter gerningerne. Derfor vil vi dele vort evangelium i tre stykker. Det første skal handle om troen, det andet om gode gerninger, og det tredje om den symbolske betydning i denne beretning om Kristus
Det med troen
Det (den papistiske) er en tro om Kristus, ikke en tro til eller i Kristus. En sådan tro har også djævlene og alle onde mennesker. For hvem tror ikke, at Kristus vil være de hellige en nådig konge?
Denne frelsetomme og unyttige tro lærer den fordømte djævlesynagoge,universitetet i Paris, sammen med andre beslægtede fakulteter og klostre og alle papister. De siger, at denne slags tro er nok til at gøre folk kristne.
For mig
Din frelse grunder sig ikke på, at du tror, at Kristus skal være en Kristus for de fromme, men at han er en Kristus for dig, at han er din. .. Derfor kaldes han med rette din konge!
Den retfærdige skal leve af tro." Her fremgår det, at der tales om troens retfærdighed, og den kaldes for Guds retfærdighed, der forkyndes i evangeliet.For evangeliet lærer ingen anden retfærdighed. For den, der tror, har nåden og er retfærdig for Gud, og bliver salig.
Det med gerningerne
Hvad det er for gode gerninger, du skal vise din næste? På det svares der dig,at de intet bestemt navn har... Nej, du skal helt og holdent overgive dig med alt det, du formår til tjeneste for din næste, ligesom Kristus har gjort mere for dig end bare bedt og fastet.
. Åh, gid at alle prædikestole i hele verden brændte op og blev til aske, sådan som man forfører folk med "gode gerninger"...(det handler ikke om faste tiende men) det handler om mennesker, mennesker, mennesker. Hører du? Mod mennesker skal du gøre alt det, du vil, skal ske dig selv... For det er umuligt, at man ikke skulle elske og gøre godt, når man tror på Kristus som sin retfærdige frelser.
Det symbolske (Særlig, os fremmed, allegorisk tolkningsmåde i hele sidste del.)
Det er som vil han dermed sige: en fattig elendig og næsten tiggeragtig rytter på et fremmed, lånt æsel, der ikke blev brugt til nogen stads, men kun til at bære byrder. ..jødernes drøm og indbildning om et verdsligt messiasrige og om legemlig forløsning klart og vældig gendrevet. [1522] Se mere