Kristendom i en brydningstid.
Kirke, mission, økumeni og offentlighedsteologi

Forlaget Intercultural.dk 2019 [følg link: - mulighed for bestilling]

Anmeldt af Kristen Skriver Frandsen

Opgaven
Mens jeg læste Mogens Mogensens bog "Kristendom i en brydningstid" vågnede jeg en nat af en drøm. Jeg sad i den uundgåelige Range Rover - med 3 andre ikke specificerede personer. Jeg var medlem af en international taskforce. De som, ligesom jeg, kan finde på at falde i søvn på en hel bestemt type krimiserier, hvor et fantastisk hold efterforskere, utrætteligt og med største snilde, grænsekrydsende, jager næsten lige så udspekulerede gangster/terror netværk, vil vide hvad jeg taler om: At det er en alvorlig sag. Der sad jeg i drømmen på vej til en opgave. I skødet havde jeg den nødvendige manual: Mogensens bog. Taskforcens opgave var at redde den smuldrende kirke i Europa. "Genopbyg min kirke" lød det i drømmen som et ekko af Frans af Assisis drøm i San Daminiano kirken. - Eller måske: "Genopbyg mit Europa" - som Franciskanerordenen havde det på programmet i Assisi i 2007.

Måder at tænke kirke på
Genopbyg - eller ligefrem nybyg - vores måder at tænke kirke på, der hvor de måtte være eroderede, er vel mere præcist hans projekt og tanke med bogen. Mogensen har, som flere ved, også hænderne godt ind i organisatorisk arbejde, og erfaringer derfra spillee uden tvivl med, men bogen er først og fremmest en udfordring til læseren: forstå kirken med dens missions, dens væren del af et globalt økumene, med dens pligt til at være offentlig med det, den tror, og forstå de forskellige muligheder der er for at være kirke (også netop organisatorisk), forstå den i mødet med anden tro, dens diakonale forpligtelse, dens vilkår hvor den enten er forfulgt eller under risiko for at blive glemt. Det missionale perspektiv er med over alt: det er ikke for kirkens skyld, men for den verden, den er sendt til. Så et level 2 er også altid i sidste ende inde billedet: Genopbyg min verden.

Indbegrebet af vidensdeling
Mogens Mogensen er som teolog en font af viden. Jeg mener stavemåden: En sprudlende fontæne - teologisk-litterært, praktisk-erfaringer, sansninger af kirkeliv hjemme og ude. Hans studium af relevant litteratur er omfattende, og evnen til at trække essensen ud i ret sammenhæng måske næsten enestående. Og Mogensen krydser grænser i den teologiske litteraturs verden. Udfra de relativt få gange jeg har haft mulighed for at tjekke kan jeg kun sige at han rammer essensen af de refererede værker. Der er lidt af grundtanken bag "Det bedste af Readers Digest" over det, men altså nylæst og systematisk gennemtænkt. Det er en gave til alle som er interesserede i det store og vigtige teologiske felt. Så kan man endda let blive fristet til at hente noget af litteraturen hjem selv! Jeg behøver knap at sige at henvisningerne er i orden og tilstede overalt.

Kirkens bevægelse - mission og møde - offentlighedsteologi
Bogen bevæger sig over en analyse af kirken dels historisk for så vidt angår kirken i Europa dels (og især) for hvad der sker i Danmark i de seneste årtier - men også med perspektiv bagud. Der beskrives en bevægelse fra at være kirke uden mission, over at være kirke med mission, til at være kirke, der er mission. Med dokumentation af udviklingen i Danmark. Derefter går bogen i dybden med begreberne mission og det at være missional kirke. Tager særligt op mødet med islam hjemme - og i Afrika. I det afsnit behandles også det særlige "møde" der betyder forfølgelse. Derudover peges der på at det er ikke bare kirken, men også de traditionelle missionsformer som befinder sig i en brydningstid. Dernæst er det vigtigt at behandle hvad er det for en kirke der er i mission. Det økumeniske spørgsmål belyses - bl.a. med tre levende rejseberetninger til "anderledes" kirker. Endelig i bogens sidste del tages "Offentlighedsteologi" op - hvad er det kirken vender ud mod verden med, hvordan skal den gøre det - gennem institutionen eller den enkelte troende, - er/skal kirken være politisk.

Hele indholdsfortegnelsen kan læses her.

Kirkens former: Præstekirke, virksomhed, netværk
Et vigtigt kapitel er analysen af kirkens former og idealtyper - i ret høj grad med den danske kirke i fokus. Mogensen udskiller tre typer: præstekirken, virksomhedskirken og netværkskirken. Og peger på at der i praksis er tale om blandingsformer. Skal man arbejde på kirkens ideelle form skal man også se realiteterne i øjnene: Er Danmark et kristent land, som det kom til at stå i den forrige regerings grundlag. "Er det vi i oplever idag at kirke og kristendom er blevet en kulturel identitetsmarkør - tømt for religiøst indhold" - svarende til det spørgsmål en Olivier Roy stiller vedrørende Europa som helhed - i Danmark måske med det tilskud at kristendommen stadig spiller en vis rolle i form af kulturkristendom? (s 88).

Der er for anmelderen er ingen tvivl om at tanken om netværkskirken er interessant. Hos mig sætter det følgende tanker i gang:
Repræsentanterne for præstekirken vil, med en vis ret, mene, at det er meningsløst at sige at den befordrer en kristendom uden religiøst indhold: Hver søndag forkyndes rent og purt til den enkelte synders frelse og den enkeltes næstekærlige forpligtelse. Spørgsmålet er om den når nogen.
Hvad gør virksomhedskirken? Et krydsklip i bogen - fra mødet med en Sydkoreansk Megakirke:"Mission blev undertiden forstået som ekspansion af kirken og ikke nødvendigvis som deltagelse i Guds mission og Choi (lokal kirkeleder) peger også på at evangeliet ofte bliver reduceret til et spørgsmål om en personlig frelse og en privatisering af troen, og at den offentlige dimension af evangeliet går tabt". Det slog mig at virksomhedskirken i dansk regi risikerer det samme. Rigtig mange sognekirker tænker mere eller mindre som virksomhedskirker, hvor det strukturelt er yderst uklart hvor meget de er præstekirke og hvor meget virksomhed: målet bliver ekspansion på målbare størrelser, events, møder, god omtale i lokalavis osv. - og evangeliet overladt til præstens forkyndelse, som i øvrigt tillægges begrænset betydning. Netværkskirken har en fladere struktur som måske bedre befordrer et missionalt engagement. Men hvor tit vil det egentlig ikke være en dynamisk præst med blækspruttearme, der kan inspirere til celledannelser i netværket? Måske ikke én præst, men et lille team omkring én præst? Men for mig at se er det en model, der er værd at tænke videre over.

Mission
Man man kan dykke ned overalt. Omkring mission skitseres og dokumenteres forskellige syn, det samme gælder religionsmøde. Der er ingen tvivl om at Mogensen er en dialogens mand, mission er sit dybeste lag dialog, men bogen ridser klart op, hvor mødet med anden tro (især islam), kan blive konfrontation - og forfølgelse. Hans hjerte for kristne overalt er man aldrig i tvivl om.

Offentlighed og politik
Offentlighedsteologi og politisk teologi behandles i sidste del af bogen. Den første betegnelse er et relativt nyt begreb - som altid oplyses man godt om historikken bag. Det er interessant at "politisk teologi" oprindelig repræsenterede en slags liberalistisk vinkel på teologien (Carl Schmitt), den kunne med dens statskritik bruges fascistisk, deep people (mit, ikke Mogensens udtryk) er dem, som véd hvad retten er. Nogle i dag prøver at tænke og formidle kristendom på den måde.
Den nye politiske teologi var kritisk fra en anden vinkel. (Oprindelse i Tyskland, på baggrund af nazitidens uhyrligheder og kirkens passivitet dér). Jürgen Moltmann repræsenterer den. En korsteologi "som forbyder kristne at blive ukritiske tjenere for det romerske imperium eller nogen af dets efterfølgere, for kristendommen binder ikke borgernes hjerter til staten, men lokker dem væk fra den. (s 291)" Denne teologi brugte ofte Marx økonomianalyser og teorier for udvikling. Om Århuskredsen omkring Fagkritik hedder det så i bogen: "Det var netop især den politiske teologis anvendelse af marxistiske metoder, der bevirkede at den efterhånden mistede sin indflydelse sin indflydelse i teologiske og kirkelige kredse i Danmark." Nogle yderliggående (schmittianere?) vil sige at den tværtimod har al indflydelse i den danske kirke, og er dens mainstream. (Sidste sætning er anmelderens ord).

Befrielsesteologien hører også ind under offentlighedsteologien fra før den fik det navn. Oprindelse i sydamerika - Helder Camara blev én af inspiratorerne, Desmond Tutu senere en anden. Social analytisk bevidsthed havde de alle. "Når jeg giver mad til de fattige, kalder de mig en helgen. Når jeg spørger, hvorfor de er fattige, kalder de mig kommunist." Marxistisk inspireret måde at tænke på havde/har befrielsesteologerne med.

Den stærkeste anbefaling
Jeg kan anbefale bogen på det stærkeste. Den er fuld af viden. Den er fuld af tankemodeller, så vi kan komme videre med at forny tankesættet, når det gælder det at være kirke..
- i en verden med mange kristne i blandt os fra andre dele af verden, som har en meget anden måde at være kirke på,
- i en verden med mange indvandrere med anden tro, hvor den største, islam, af nogle opleves som truende for vores kultur,
- i en verden hvor gamle institutioner "fra oven" muligvis vakler
- i en verden hvor tro hos mange er reduceret til kultur og værdisæt og højest en latent mulighed.

Det er en i egentligste forstand opbyggelig bog. Til at genopbygge eller nybygge vore måder at tænke og dermed også være kirke på.

Kristen Skriver Frandsen

Hvad Gud har gang i
Rowan Williams Vi må lægge øret til jorden og lytte os ind til, hvad Gud har gang i i vores verden i dag, og sammen overveje, hvad han mon vil, at vi skal gøre sammen med ham. 195

Strukturer nødvendige - og de knager
Enhver menneskelig virkesomhed - også i kirke og mission - kræver struktur for at blive til noget... "vi lever i en brydningstid, og derfor kan det ikke undre, at kirken og missionsstrukturer kommer under pres, og at det derfor knager og brager i dem. Det er ikke et undergangstegn, men tværtimod et livstegn. s.196

Det er ikke så almindeligt med bibelindeks i de enkelte værker længere. Måske fordi man regner med at de ikke bliver brugt.

Jeg har moret mig med at "scanne" en række bøger for skrifthenvisninger - i en blanding af manuel og automatisk proces, derfor er der fejl! Men jeg mener det kan være nyttigt for nogen.

På Teksten denne uge bliver de brugt. Henvisninger hentes ind til den aktuelle prædikenperikope. Så er man relativt motiveret til lige at tjekke, hvad der i en given bog står om teksten.

En anden mulig brug er at man gerne vil danne sig et overblik over hvor en forfatter har citeret fra i bibelen. Særlig oplysende kan det være at sammenligne med andres brug inden for samme tema.

Mogens Mogensens bibelbrug i Kristendom i en brydningstid

Bibelbrug i værker om kirke, mission, offentlighedsteologi, politisk teologi