Sogn - tryghed og stilstand?
Ord har forskellig signalværdi. For nogle er ”sogn” det gode, gamle trygge, fra en tid, hvor kirken lå hvor den skulle, både i landskabet og i menneskers bevidsthed, og man søgte den, når man havde brug for den. Sogn kom af at søge – nemlig til kirken. Og kirken skulle ikke andet og mere end at være der. For andre lyder ordet "sogn" af museum, Morten Korch-film og stilstand.

Sogn - ikke stilstand
Men sogn betyder ikke stilstand. Måske kunne man lade sig inspirere af ordets helt oprindelige betydning. Det kommer af at opsøge, fange ind. Sogn var på gammel dansk et fiskefangstredskab eller mere generelt et søgeredskab. Kirkens opgave er rigtig nok til enhver tid at være der, når mennesker har brug for den. Men for at kunne være det, må den opsøge mennesker, og fortælle og vise, hvad den er der med.

Sogn - et redskab til at opsøge
Kirkens sognebevidsthed er bevidsthed om at det er nødvendigt at søge mennesker og finde dem, hvor de er. Åndeligt talt er det et meget stort ”sogn”, der er arbejdsfeltet, for mennesker i dag er mange steder, når det gælder det, der er vigtigt for dem. Geografisk arbejder kirken stadig med det traditionelle sogn som udgangspunkt – og det er i virkeligheden praktisk i de fleste tilfælde, men man skal ikke være blind for at et samarbejde kan være det rigtige og krydse de traditionelle, geografiske sognegrænser.

Så altså: sognetænkning er dynamisk tænkning