Oversigt over kirkeåret fra 22.- sidste s. efter Trinitatis A.

NB - der er ikke links til de enkelte elementer, men deres titel er understreget.

Til de enkelte søndage er teksterne ordnet efter alterbogen - dog således at der fast er udgangslæsning. Nogle har denne gudstjenesteform, og det er uden tvivl den mest pædagogiske. Er der tale om samme tekst, er de pædagogiske overvejelser at finde i forbindelse med udgangslæsningen.

22. s. e. trinitatis

Genfortælling: Josef tilgiver sine brødre - Gud har vendt det onde, de har gjort, til noget godt for mange
Læs mere i 1 Mos. 50, 15-21

Josef-historien burde være fælles kulturstof, men er det ikke. Om der nu er tid til at fortælle den i konfirmandundervisningen, kommer an på, om man er god til en kvik, fængende fortælling! Historien tangeres i Elementer i en typologisk tolkning i Dåb, død og opstandelse. Den er ikke vurderet som nødvendig i "En linie i bibelens historie".

Epistel formesse
Læs mere i Fil. 1, 6-11

En lignelse om tilgivelse
Den gældbundne tjener
Læs mere i Mt. 18, 21-35

N.E.Steffensens tegneserie over lignelsen er stadig fin i brug. Smid den foran eleverne i stedet for bibelteksten. Det gør ikke noget at medierne skifter lidt.

Opmuntrende brevhilsen
Gud vil fuldføre sin gode gerning
Tillid til at det, Gud har påbegyndt i de troende, vil han også fuldføre - at deres kærlighed må vokse, blive rig på indsigt og dømmekraft indtil Kristi dag
Læs mere i Fil. 1, 6-11

v 6. Et klassisk konfirmationsord - der sætter den enkeltes forhold til Gud / tro på Gud ind i den fælles historie - bevægelsen frem til Jesu Kristi dag

23. s. e. trinitatis

Samfundskritik
De rige snyder de fattige
Læs mere i Am. 8, 4-7

Brugt i oversigt over linie i bibelens historie (en af profetreplikkerne) og i hvad er bibelen

Om at underordne sig myndighederne
Læs mere i Rom. 13, 1-7

UV-forslag...

En diskussion om politik
Kejserens billede og betaling af skat
Læs mere i Mt. 22, 15-22

I temagruppen godt og ondt - fx. farao og jordemødrene og tinminebyen Oruro - og gruppen fællesskab og samfund er der nogle elementer, der forholder sig til den politiske handling.
Der er jo tradition for at lade netop denne stridssamtale tematisere forholdet mellem politik og tro. For så vidt konfirmanderne overhovedet gør sig den slags klart, vil de arbejde med en slags 3-rumstænkning (som de fleste andre danskere). To lidt fjerne rum - til hhv. politikken og troen, med sine særlige steder, folketing og stemmebokse, - kirke og gudstjeneste - og så er der det egentlige rum: ungdoms-, hverdags-, kammeratsskabs- og arbejdslivets rum. De to fjernere rum er befolket med særlige interessenter og stedfortrædere for en selv. Man ku' godt få lyst til at bibringe det moderne menneske lidt 70'er-indsigt: "Alt er politik"! - og dernæst et nyt slogan: "Alt afhænger af tro".
Jesu ord kan ikke bruges til tre-rumstænkning, heller ikke to-rums' - selv om det sidste faktisk ofte er sket. Hans spørgsmål om hvis billede, en mønt har, som spørgerne selv bærer på sig, skal fortælle dem, at de allerede er involverede med kejseren - og at spørgsmålet er hykleri - Jesus svarer ikke på, hvad de skal give kejseren. Skat som kejserens vil have det? Oprør? "Giv Gud hvad Guds" er betyder selvfølgelig at det hele er Guds - også den politiske verden og afgørelserne dér.

Opfordring til efterligning
Borgerskab i himlen
Om ikke at gøre de jordiske og selviske behov til det eneste, men husker borgerskabet i himlen - og om hvordan Kristus vil komme og forvandle vores fornedrede legeme - med den kraft, hvormed han kan forvandle alt.
Ls mere i Fil. 3, 17-21

Hvad er det fornedrede legeme - konteksten kunne tyde på det moralsk fornedrede - det som har bugen til Gud. Men det kunne både være det moralsk mindreværdige og det skrøbelige liv som sådan - i hvert fald kan det ikke redde sig selv, men har brug for Kristi guddommelige, frelsende "total"kraft; - vi har gennemgående ikke meget tradition for det, men vi bør ikke forholde konfirmanderne forestillingen om det dobbelte borgerskab. Vi skal nok være jorden tro, men kristeligt kan vi kun det gennem Kristi forvandlende kraft - og her er dette helt sikkert forbundet med bevidsthed om det hinsides "hjemme". Brorsons "Når mit øje.." er med melodien i den nye koralbog en fremragende salme. (Se den kortfattede kommentar ved salmen, peger især på vers 3).

Allehelgen

Profeti
Ikke mere vold, alle er retfærdige, Herren er det evige lys
Læs mere i Es. 60, 18-22

De 144 tusinde og den utallige folkeskare foran Guds trone
Læs mere i Åb. 7, 1-17

Titelkobberet til Geistreiches Gesangbuch

Fra Jesu bjergprædiken
Salige er de...
Læs mere i Mt. 5, 1-12

Igen en af kerneteksterne, som konfirmanderne bør have hørt. Forbindelsen til Allehelgen kan trækkes ved at bede konfirmanderne tænke på tilhørerskaren på bjerget. Hvem de var - vel netop fattige, uretfærdigt behandlede, længselsfulde efter fred, potentielt forfulgte.. og så kan man lade konfirmanderne forestille sig hvordan bjergskråningen strækker sig helt til vore dage - og hvordan skaren den gang er blevet til alle dem i historien, som prises salige af Jesus. Disse er - mere eller mindre synlige - som jordens lys og salt (2. tekstrække) - vidnerne, som har båret sagen frem til idag. (Og så kan mine crazy associaltioner ikke styre sig: Er det gået lige som i Life of Brian? Brian og vennerne står så langt fra Jesus at de ikke rigtig kan høre hvad han siger, og nogen mener at han priser dem som dyrker sago salige, andre mener noget andet - og til sidst kommer de op at slås om deres næsers størrelse).

Udgangslæsning
Ls mere i b. 21, 1-7

UV-forslag...

24. s. e. trinitatis

En vision og en profeti
En dal fuld af knogler

Læs mere i Ez. 37, 1-14

Det er jo stærke sager og alene af den grund værd at læse for konfirmanderne (Det kan næppe genfortælles ligesågodt) - men jeg ved ikke lige hvad jeg skal bruge teksten til undervisningssammenhæng. Men fortællingen kan tydeligegøre at bibelen kan bruge meget konkret billedsprog. Ingen kan misforstå denne dødeopvækkelse som noget nogen har tænkt sig skulle foregå konkret med nogle knoglerester. Det fremgår af fortællingen selv. Den bevidsthed kan man have med, når man fx. støder på meget kødelige opstandelsesforestillinger i NT. Fx. Joh. 5,24. Forlæste fædrene sig lidt på den slags, da de formulerede bekendelsen på "kødets opstandelse"? Paulus tænker jo ikke så kødeligt (1. Kor. 15,35 ff). Men er dødeopvækkelse så symbolsk for noget udenlukkende dennesidigt? Bestemt ikke for Paulus (jfr. samme kapitel).

Epistel
Læs mere i Kol. 1, 9-14

UV-forslag...

Evangeliet
Helbredelse af død pige og af en kvinde med blødninger
Ls mere i Mt. 9, 18-26

Om helbredelse

Genfortlling
Ls mere i , -

UV-forslag...

25. s. e. trinitatis

Ord til folket
Frygt ikke mennesker, som dør ..Gud som skabt det hele vil beskytte dig, og sige til dig, Zion, "Du er mit folk".
Læs mere i Es. 51, 12-16

UV-forslag...

Trøst overfor bekymringen om de, der allerede er døde, inden Kristus er kommet igen. De, der endnu lever, vil ikke have en fordel frem for dem, tværtimod, de vil opstå først - dernæst vil vi, der endnu lever, rykkes bort sammen med dem
Læs mere i 1 Tess. 4, 13-18

UV-forslag...

Ødelæggelsens vederstyggelighed - forfærdelige undergangstider i Judæa, som dog for de udvalgtes skyld skal blive afkortet. Pas på dem, som siger her eller der er Kristus. Når han kommer vil der ikke være tvivl: som lynet oplyser himlen fra øst helt om i vest, sådan vil det være når menneskesønnen kommer.
L‘s mere i Mt. 24, 15-28

Lige som man kan finde chrunch-ord i salmer, er der også chrunch-ord i bibelen. Ødelæggelsens verderstyggelighed er et af dem. Lad være at det nok er det afgudsbillede, Antiokus Syreren (check), satte op på tempelpladsen - da jeg som barn første gang oplevede fysiklærerens årlige juleshow, som foruden flødebollen (dengang negerbolle), der voksede i rummet, der blev pumpet tomt for luft, også betød svolsyre hældt i sukker (tror jeg) og der op af det rene hvide voksede en hæslig sort søjle op - dengang var jeg sikker på at omtrent sådan så ødelæggelsens vederstykkelighed ud. Undskyld privateriet. Pointen er: chrunch-ordene skal man ikke snyde nye generationer for. De kan give sprog de mest uventede steder.
Til dom og de sidste tider er Omkring Sthens 44-års fødselsdag (Du Herre Krist) meget velegnet - specielt overfor overophedede dommedagsforventninger.
Om dom i det hele taget:

Ord om hvad der sker ved Jesu genkomst
Det forgængelige iklædes uforgængelighed.
De skal ikke alle dø, men de, der er døde , skal opstå fra de døde, og alle skal forvandles - sådan at det som er skrøbeligt og kan gå til grunde forvandles til uforgængelighed.
mere i 1 Kor. 15, 50-57

UV-forslag...

26. s. e. trinitatis

Se 5. s. e. helligtrekonger.

Sidste søndag i kirkeåret

Genfortlling
En ny himmel og en ny jord, et nyt Jerusalem, hvor der ikke er gråd mere
Læs mere i Es. 65, 17-19

Hvorfor ikke lidt håbets teologi: Vi bygger på en by - min drøm om byen

Hold jer til de overleveringer, I er blevet undervist i.
mere i 2 Tess. 2, 13-17

UV-forslag...

Verdensdommen
Læs mere i Mt. 25, 31-46

UV-forslag: Adjevitch - den gamle skomager

Genfortælling
Læs mere i , -

UV-forslag...