N.F.S Grundtvig - tak til Johannes Glenthøj for uddraget

Længere stykker fra Grundtvigs prædiken til 1. søndag efter trinitatis

Herren "åbner os et blik ind i det hemmelige land bag graven, hvor der heller ikke er nogen persons-anseelse, men dog så stor ulighed, at den ene pines i luer, og den anden hviler i fred, trøstet over al jordens møje; og når folk nuomstunder også betragter dette søndags-syn af den anden verden med ligegyldighed, da kommer det dog ingenlunde af, at det er, eller kan være dem ligegyldigt, om de ved deres udgang af denne verden, som snart stunder til for dem alle, skal indgå til den store hvile, som er Guds folk beredt, eller skal gå bort til pinestedet, hvor der er hverken ro eller lise; nej, ingen hader sit eget kød, men føder og vederkvæger det, så hvem der har et menneskeligt hjerte kan ikke andet end grue for den mulighed, om en liden stund at slå sine øjne op, hvor der kun er jammer og elendighed, og pine uden håb; så når folk desuagtet er ligegyldige ved Herrens oplysning om Paradis og Helvede, da er det kun, fordi de tror Ham ikke, de tage ej Hans vidnesbyrd for gyldigt, skønt Han kun sagde, hvad Han vidste, og vidnede, hvad Han havde set, men de tænker enten, at landet bag graven var ligeså mørkt for Ham som for os, eller mener dog, Han kun vil kyse folk til at omvende sig og skildrede derfor faren langt større, end den virkelig var."

"Men kristne venner! vi som virkelig tror på Vor Herre Jesus Kristus, tror, at Han er Guds enbårne Søn og Sandheden selv, hvis ord kan aldrig fejle, men skal bestå, når himmel og jord forgår, vi kan dog umulig slå os til ro, enten med den mistanke, at livets og dødens Herre ej vidste besked med den anden verden, såvelsom med denne, eller trøstes med den bespottelse, at Sandheden ville bedrage os; og når vi derfor noget øjeblik glemmer evangeliet om den den rige mand og Lazarus, da kommer det unægtelig af en dorskhed og en sjæle-søvn, man skulle tænke, var umulig hos Dagens og Lysets børn, og beskæmmer unægtelig disse hæders-navne, som Skriften giver os, når vi tror på Ham, der er denne Verdens Lys, som gør evig dag for sine i de levendes land."

"Har vi nogensinde glemt dagens evangelium, da lad os bede Gud indprente os det uforglemmelig, og svæver det kun mat og dunkelt for os, hvilket svælgende dyb, der er mellem pinebænken i helvede og hvilestedet i paradis, så lad os bede Helligånden opvække og oplyse os, så det herefter må stå os lyslevende for øjne, som om vi så det selv!"

Der vil være plads til alle mulige prædikener.

Måske vil der overvejende blive tale om redaktørens egne prædikener. Som regel ret gamle, fordi jeg de sidste 7-8 år næsten kun har holdt prædiken uden egentlig manuskript. Prædikensamlingen vil rumme prædikener, som jeg synes kan have elementer, jeg selv ville kunne bruge i dag - og som der derfor er henvist til fra Teksten denne uge. Der kan også være egne prædikener, som måske viser, hvordan jeg i dag synes man ikke skal gøre det! I så fald er det anført i en kort introduktion.

Andre - nulevende - vil kun tjene som de gode eksempler! Historiske kan være bragt af ren netop historisk interesse - til belysning af sider hos prædikenanten - eller fordi der stadig er ligefrem inspiration at hente.

Kristen Skriver Frandsen